Carl Conradt Weinreich 1803-1877


Født 18.9 1803 i Kalundborg. Kaldenavn: Conrad(t). Ved hans konfirmation 1818 i Bjergsted er i kirkebogen skrevet: Temmelig god kundskab, flink, beskeden opførsel. Han var væver og handelsmand i Daurup.

Carl Conradt Weinreich blev gift 27.10. 1826 i Bjergsted med Karen Pedersdatter, der var født 24.10. 1807 i Bjergsted som datter af Peder Larsen og Anne Offersdatter, der var husfolk i Bjergsted. Ved Conradts og Karens bryllup står som forlovere angivet vævermester Weinreich (Johan Daniel Weinreich) og husmand Mads Christiansen (Karens stedfar). Det nygifte par kom tilsyneladende til at bo i huset, der hørte til Kongens Mølle, idet sønnen Lars Peter blev født 20.8. 1827 i "Kongens Mølle Huus".

Ved folketællingen 18.2. 1834 angives Conradts stilling som væver. Foruden Conradt og Karen og de tre børn, som de på dette tidspunkt havde fået, omfattede husstanden Conradts yngste søster Jacobine Weinreich, 17 år og ugift tjenestepige, Jens Olsen, 23 år og ugift væversvend, Karen Jensdatter, 52 år, enke og indsidderske, samt Dorthea Olsdatter, 13 år og datter af Karen Jensdatter.

Ved folketællingen 1.2. 1860 boede familien i et hus i Daurup, og husstanden omfattede foruden Conradt og Karen de tre børn Carl Frederik, Maren Kirstine og Søren Offer Weinreich, samt et 1 år gammelt plejebarn Niels Christian Nielsen, født i København.

Karen døde 13.4. 1870 i Bjergsted og Carl Conradt Weinreich døde 18.1. 1877 i Bregninge.


Gift 27.10. 1826 med
Karen Pedersdatter 1807-1870

9 børn:
Lars Peter Weinreich 1827-1876
Johan Daniel Weinreich 1831-1891
Ane Kathrine Weinreich 1833-1907
Maren Kirstine Weinreich 1835-1835
Søren Christian Conradsen Weinreich 1837-1889
Carl Frederik Weinreich 1839-1911
Jacob Henrik Weinreich 1842-1896
Maren Kirstine Weinreich 1849-1927
Søren Offer Weinreich 1851-1871



Carl Conradt Weinreich
Carl Conradt Weinreich