Jacobine Danielsdatter Weinreich 1818-1901

Født 23.1. 1818 i Bjergsted. Ved konfirmationen i Bjergsted den 1. søndag efter påske 1832 var karaktererne for kundskab og opførsel: Udmærket godt. Året efter i 1833 flyttede hun i en alder af 15 år hjemmefra og blev tjenestepige i Kalundborg. Året efter var hun ved folketællingen tjenestepige hos sin broder Conrad i Bjergsted. I 1835 blev hun igen tjenestepige i Kalundborg, vendte tilbage til Bjergsted, men rejste 1837 atter til Kalundborg.

Gift 1. gang 14.11. 1840 i Bjergsted med Peder Larsen, der var født 1809 i Bjergene, Fårevejle sogn, som søn af Lars Jensen. Peder Larsen blev døbt i Dragsholm Kirke 23. april 1809. Før brylluppet tjente Peter Larsen på Kalundborg Ladegård. Forlovere ved brylluppet var Jacobines broder, væver Conrad Weinreich og gårdmand Henrik Larsen af Flinterup. Indsidder Peder Larsen døde 17.10. 1850 i Bjergsted efter længerevarende sygdom.

Gift 2. gang 28.2. 1852 i Bjergsted med tækkemand Peder Johansen, der var født 7.1. 1824 i Eskebjerg, Bregninge sogn som søn af husmand Johan Pedersen og Anne Nielsdatter. Forlovere ved Jacobines bryllup med Peder Johansen var gårdmand Thomas Jacobsen af Stokkebjerg og gårdmand Daniel Weinreich.

Ved folketællingen 1.2. 1860 boede Jacobine og Peder Johansen i et hus i Bjergsted med deres to børn Ane Petroline og Johan Peter Petersen, samt Jacobines mor, enken Kirstine Splittorf. Folketællingslisten har desuden en bemærkning om, at Kirstine Splittorf nød nogen understøttelse af fattigvæsenet.

Jacobine (kaldet Bine) døde 3.9. 1901 i Bjergsted, og blev begravet 10.9. 1901. Peder Johansen levede sin sidste tid hos sin yngste søn, Johannes. Han døde 21.7. 1908 og blev begravet 27.7. 1908 i Bjergsted.



Gift 1. gang 1840 med
  Peter Larsen 1809-1850

1 barn af 1. ægteskab:
Cathrine Sophie Pedersdatter 1842-1906

Gift 2. gang 1852 med
Peder Johansen 1824-1908

3 børn af 2. ægteskab:
Ane Petroline Larsine Pedersdatter 1852-1925
Johan Peter Pedersen 1855-1922
Johannes Albert Pedersen 1862-1941